Hvem henvender M-Fire sig til?
M-Fire henvender sig til alle, der godt kan lide at lave mad over bålets knitrende flammer. Lige fra børnefamilien hjemme i haven til de helt store bålentusiaster, der virkelig ønsker at kæle for detaljerne, når man er på tur. M-Fire er også oplagt til dem, der vil være sikre på, at der er noget godt og brugbart grej til madlavningen, når man når dagens bestemmelsessted.
Skoler
Efterskoler, højskoler og uddannelsesinstitutioner
M-Fire passer perfekt til efterskoler og højskoler, hvor fællesskabet er i fokus. Her vil det være oplagt at samle mindre grupper af elever omkring M-Fire og lade dem udfordre og overraske hinanden med bålmad version 2.0. Skal M-Fire tænkes ind i næste skoleårs program, så skriv nu, mens vi planlægger den første serie.
Spejder
Spejdere og foreninger
Som tidligere spejder har jeg lavet bålmad så langt tilbage, jeg kan huske. Men jeg kan også huske, hvor meget alle løsdele fyldte. Med M-Fire i patruljekassen skal I aldrig tænke på, om alt bålgrejet er med. I stedet kan tiden bruges til at kombinere en menu, som kun er et spejderbål værdigt.
Privat
Friluftsfolk
Hvis du er typen, der lægger vægt på kvalitet og funktionalitet, så er M-Fire oplagt til grejbanken. M-Fire er hele vejen igennem fremstillet i rustfrit stål. Det har jeg valgt, for at du skal kunne have M-Fire med dig fra dag ét, om det er til 10 ture eller 1000 ture, og når du er færdig med den, så kan den bare gå videre til næste generation.
Autocamper
Autocamperfolket
I ved måske aldrig helt præcis, hvor vejen ender? Med M-Fire er det også lige meget. For uanset hvor I ender, så kan I let omdanne M-Fire til en grill. Sæt det tilhørende bålfad på to fliser, fyld det med grillkul eller brænde, og nyd udsigten over eksempelvis de franske alper, mens maden tilberedes.
B2B
Forhandlere
Vil du være blandt de første til at få M-Fire på hylderne? Vi vil gerne i dialog med forhandlere af outdoorudstyr allerede nu. Skriv til os og få en snak om vilkår, og vi kommer gerne forbi og laver en demo, så du kan se den i aktion, før du beslutter dig.